Er kærligheden gået lidt i stå?

Er kærligheden gået lidt i stå?

21. januar 2020 0 Af admin admin

Hvordan går det egentligt på hjemmefronten? Et forhold er så meget mere en tøjvask, madlavning, aflevering og afhentning af børnene.

Det er faktisk lidt en myte, at forholdet kun kan gå ned ad bakke, hvis I vælter i babyer og møder på jobbet. Alle forhold hvor end du er i starten af 20’erne, 30’erne, 40’erne osv. kan halte, hvis vi ikke prioriterer dem.

Her handler det altså både om prioriteringen af hinanden og intimiteten. Intimitet er så meget mere end bare sex lige på og hårdt. Faktisk er hverdagsintimiteten endnu vigtigere og netop den, som kan lede til den hede sex, som er det der adskiller jeres forhold fra et venskab til et partnerskab.

Her er et par råd til at hjælpe jeres parforhold lidt på vej i hverdagens stress og jag.

 

Tag aldrig kærligheden for givet

Du må aldrig tage din partner for givet, og regne med at kærligheden bare er der, og der ikke skal gøres noget for den.

Kærligheden er om noget det dyrebareste, som du har. Der er ingen af os, som har krav på kærligheden lige meget hvad, at vi føler, at den anden skylder os. Kærlighed skal plejes, og vi skal gøre os fortjent til den – ikke hver eneste dag, men der skal være ligevægt før, at det kan gå op.

Kys hinanden

Kys, kys, kys.

Det er så vigtigt at anerkende hinanden med et kys, inden man smutter ud ad døren om morgenen, og når man kommer hjem fra jobbet. Sig hej til din partner og giv dem nogen kys og noget kærlighed.

Vis din kærlighed i offentligheden

Det er dejligt at blive anerkendt som hinandens partnere i offentligheden. Det kan ligeså være en god måde at pirre hinanden lidt på, så din partner eventuelt ved hvad, at der kan vente dem derhjemme.

I kan i den forbindelse også hviske ting i hinandens øre, som kan gøre stemningen endnu bedre.

 

Tag et varmt bad sammen

Tag et bad sammen. Det kan være intimt at stå under den varme bruser sammen. Måske føler I ikke, at I har så meget tid til hinanden i hverdagen. Men I skal vel begge to i bad en gang i mellem, og når I så alligevel står derude, så kan i vel lige så godt trække tiden lidt.

Udforsk hinanden

Seksuelt og på andre planer. I behøver ikke at gå all-in i SM og swinger klubber. Men det kan være frækt og pirrende at spice tingene i soveværelset lidt op. Hvis I er i tvivl om det er noget for jer, så kan I starte med at købe en billig dildo og prøve jer frem.

I behøver slet ikke at gøre det så vildt til at starte med. Om så ikke andet så kan I vel få et godt grin ud af det.

Gå på date

.. med hinanden vel og mærke.

Husk hinanden så alt ikke bliver leverpostej og joggingbukser. En god date giver jer også mulighed for at snakke med hinanden på klos hold uden afbrydelser.

Øjenkontakt

Hold øjenkontakt og se hinanden. Både i smug når din partner vasker op, men bestemt også over middagen og når I har samleje. Husk at betragte og betage din partner, så du husker hvad, at du faldt for ved ham/hende.

Prioriter hinanden

Snup en pjækker dag. Hyg jer med hinanden i sengen, iklæd jer noget frækt undertøj, gå en tur, spis god mad og knald. Der er ingen tidsplan så I kan gøre præcis det, som I har lyst til med hinanden.