Hvad er mollusker?

Hvad er mollusker?

23. juli 2013 0 Af admin admin

Mollusker

Smitsomme mollusker (vandvorter) er en almindelig hudsygdom, der skyldes en molluskelvirus. Her i landet konstateres årligt omkring 2.000 tilfælde hvert år.

Mollusker overføres ved alle kontakter fra hud til hud og ved, at man for eksempel deler håndklæder eller tøj med en smittet person.

Den kan også overføres på fællesbade og muligvis i svømmehaller. Blandt voksne er seksuel kontakt den mest almindelige måde at få mollusker på.

Mollusker symptomer og eftervirkninger

Mollusker viser sig som så runde knopper på huden. De kan være perlemorshvide, gule eller kødfarvede, og de kan variere fra nogle få millimetre til 3-4 centimeter i diameter.

Den normale størrelse er mindre end en centimeter. Knopperne har tit et blødt, nedsunket centrum.

Det gør sædvanligvis ikke ondt, selv om de nogle gange klør eller er ømme.

Hvis infektionen er seksuel overført, er de smittede områder: lysken, lårene, balderne eller kønsdelene – men normalt ikke penis eller skeden.

Efter kontakt med smittebæreren eller den smittede genstand kan der gå fra nogle uger og op til et halv år før knopperne viser sig.

Der er ikke nogen varige eftervirkninger af molluskerne. Knopperne forsvinder tit af sig selv, men det kan tage op til fire år.

En smittet person kan sprede virussen rundt på kroppen ved at røre ved knopperne og derefter at berøre andre steder på kroppen.

Undersøgelse og behandling af mollusker

Mollusker kan normalt daignosticeres ved, at der er synlige knopper, men i tvivlstilfælde vil lægen sende et lille stykke af huden til undersøgelse under mikroskop.

Selv om de ikke er farlige, vil lægen som regel anbefale, at man behandler infektionen, så den ikke breder sig på kroppen eller spredes til andre. Men mange vil alligevel have knopperne fjernet, fordi de skammer sig over dem.

Man kan behandle knopperne ved at fryse dem, brænde dem med et særligt kemisk stof eller behandle dem med elektricitet.

Find mere information