Hvad er Herpes?
Herpes skyldes en virus, der findes i to typer. Herpes labialis inficerer normalt området omkring munden og giver småblærer på læberne. De kaldes også forkølelsessår eller kyssesår. De er sædvanligvis ikke seksuelt overførte.
Herpes genitalis inficerer området omkring kønsdelene, hvor de også giver sår. Begge typer kan dog findes på både munden og kønsdelene. Herpes genitalis er meget udbredt. Man anslår den findes hos 20 % af den voksne befolkning i Danmark, og procenten af smittede synes at være tilsvarende i det øvrige Europa.
Når en person er smittet, bliver virussen i kroppen resten af livet. Den flytter sig fra kønsdelene eller munden og overføres via nervecellerne til rygmarven, hvor den ligger i dvale. Hos omkring 80 % af den smittede forbliver den inaktiv, eller den bliver aktiv igen fra tid til anden uden at give mærkbare symptomer. Hos resten kan der komme udbrud i smertefulde sår.
Hvordan smitter herpes?
Herpes smitter ved kontakt fra hud til hud. Det kan ske under samleje eller analsex – selv hvis penis rører partnerens kønsdele eller anus uden at den trænger ind. Den kan også overføres ved kys eller under oralsex med en, der har forkølelsessår på munden. Den spredes i den periode, hvor virussen er aktiv, men tit opdager man ikke, at man har nogen symptomer.
Risikoen for at få en infektion nedsættes, hvis man bruger kondom, men det giver ikke en fuldstændig beskyttelse fordi det smittede område kan være uden for det område, der er dækket af kondomet. Selv om herpes ikke er livstruende, er det en meget ubehagelig sygdom.. Smittede personer er tit bange for at have seksuelle forhold, for de er bange for at de vil smitte andre eller blive afvist af nuværende eller fremtidige partnere.
Men hvis parrene passer på, kan en ikke smittet partner blive ved med at undgå at få herpes selv gennem et mange årigt forhold.
Video: 10 fakts om sygdommen
Herpes symptomer og eftervirkninger
Omkring 80 % af dem, der er smittet med Herpes genitalis, ved ikke at de er smittet. Symptomerne er tit så milde, at de ikke bliver opdaget.
Hvis symptomerne så opstår, er det sædvanligvis mest alvorlige første gang infektionen viser sig. Det sker 2-10 dage efter, at man er blevet smittet.
Det første tegn er tit kløe, en prikkende fornemmelse eller ømhed på kønsdelene. Sårene begynder som små røde pletter, der bliver til smertefulde blærer og derefter til åbne sår.
Hos mænd findes de på penis og hos kvinder på de ydre kønsorganer, i skeden eller i livmoderen. Hos begge køn kan anus og balderne også blive berørt.
Efter nogle få dage dannes der en skorpe på sårene, og 10 dage efter er de som regel helede. Under det første udbrud kan personen have hovedpine, feber og muskelsmerter og hævelser af kirtlerne i lysken.
Efter det første udbrud vender symptomerne i perioder tilbage. Gennemsnitligt fire eller fem gange om året, men hos nogle er det ikke så tit.
Symptomerne er normalt mindre alvorlige ved senere udbrud der varer omkring en uge. Nogle får kløe og en prikkende fornemmelse, men de får ikke sår. I løet af årene bliver udbruddene som regel mindre hyppige.
Gravide med aktiv herpes kan overføre virussen til deres børn under fødslen. Det er mest sandsynligt hvis kvinden er smittet for første gang under graviditeten. Hvis hun ikke øjeblikkeligt kommer i behandling, kan barnet få hjerneskader eller dø. Man kan forhindre, at barnet bliver smittet, hvis det bliver født ved kejsersnit.
Herpes undersøgelse og behandling
Herpes bliver diagnosticeret når lægen har undersøgt sårene og fået oplysninger om andre symptomer. For at diagnosen kan blive stillet, aftørres det inficerede område med en vatpind, der sendes til et laboratorium så man kan undersøge, om det er herpes.
Man kan ikke kurere herpes. Men der er dog medicin, der gør det nemmere at leve med virussen. Den fjerner ikke herpes fra kroppen, men den hæmer dens formering.
Hvis medicinen bliver taget ved de første tegn på udbrud, bliver forløbet kortere og mindre alvorligt. Mennesker der tit har udbrud, kan forebygge mindst 75 % af udbruddene ved dagligt at tage medicin. Men det er ikke en permanent løsning, da medicinen ikke kan tages resten af livet.
Find mere information